Vægge af Beton

Vi er Co-producere på Nicolai G. H. Johansen, Asbjørn H. Kelstrups og Sebastian Bjerregaards midtvejsfilm ved Super8 Filmuddannelsen. Filmen er produceret både i København og i Aarhus, i et samarbejde med Zentropa og flere instanser.

Jørgen har været privatdetektiv i godt tyve år, et job der hverken har bragt ham status eller penge. Jobbet går mest ud på at afsløre mænd og kvinder i deres utroskab på skæve tidspunkter af døgnet – hvilket ikke kun har efterladt Jørgen i konstant søvnunderskud, men også frarøvet ham troen på det gode i mennesket, og han lever derfor i ensomhed. En dag begynder han dog at snakke med sin nabo, den 25-årige Nadine, som han har god kemi med, og hun bliver hans første venskab i lang tid. Nadine er ligesom Jørgen ensom, og i hinanden finder de tryghed. Men kan deres venskab holde? Jørgens mange år i jobbet har gjort ham socialt afstumpet, mens Nadine ikke kan give slip på hendes fortid.

pdf-documentation_318-33165 Download informationer.